Jurist - ansvarlig for kontrakter og udbud

FlexDanmark

Er du PARAT til at hjælpe os med kontrakter, udbud og juridisk rådgivning?

Så er vi PARAT til at blive din nye arbejdsplads. PARAT er sammensat af ordene i vores værdigrundlag: Problemløsende, Aktiv, Resultatskabende, Ansvarlig og Tillidsfuld tilgang til opgaverne og dine kolleger.

Om jobbet

Du har nu muligheden for at blive en del af FlexDanmarks juridiske team, der foruden kontrakter, udbud og juridisk sparring arbejder med FlexDanmarks GDPR og informationssikkerhed, proces- og kvalitetsstyring. Teamet udfører endvidere væsentlige opgaver for FlexDanmarks øverste ledelse.

Dine primære opgaver vil blandt andet omfatte:

- Juridisk sparring til FlexDanmarks afdelinger og øverste ledelse

- Udarbejdelse af juridiske notater og fortolkningsbidrag

- Rådgivning indenfor kontrakt- og udbudsretlige problemstillinger

- Samarbejde med FlexDanmarks leverandøransvarlige og ledelse

- Deltagelse i et fagligt fællesskab bestående af jurister i FlexDanmark og landets trafikselskaber

- Håndtering af SKI-udbud

- Håndtering af FlexDanmarks kontraktportefølje jf. FlexDanmarks årshjul for porteføljen

- Øvrige juridiske opgaver som informationssikkerhed, GDPR, compliance, data-/underdatabehandleraftaler, risikovurderinger, behandlingsaktiviteter og kontroller

Om dig

Er du den kompetente jurist vi mangler som ansvarlig for kontrakter, udbud og juridisk rådgivning? Det kan måske være dig, hvis du er forudseende og tydeligt kan oplyse og kommunikere det bedst mulige beslutningsgrundlag. Du skal kunne overskue kontraktuelle vilkår og have en solid forståelse af juridiske forhold vedrørende offentlige myndigheders udbud og indgåelse af bl.a. fastpriskontrakter og rammeaftaler.

Vi forventer, du kommer med følgende kompetencer:

- Du er tillidsvækkende og formidler komplicerede sager forståeligt til forskellige målgrupper

- Du arbejder struktureret og er god til at planlægge mod et konkret mål til aftalt tid

- Du kan arbejde sammen med ikke juridiske profiler/kompetencer

- Du er løsningsorienteret og kan lide at være proaktiv i din tilgang til arbejdet

- Du har en helt naturlig gennemslagskraft

- Du kan være med til at udvikle kontrakt- og udbudsområdet i en politisk ledet organisation

- En relevant juridisk uddannelse på kandidatniveau

- 5-8 års relevant erhvervserfaring indenfor kontrakter og det udbudsretlige område

Hos os får du

En selvstændig stilling i en moderne virksomhed, som udfolder sig i skønne lokaler og omgivelser centralt beliggende i Aalborg. Du får godt 120 kolleger der har et solidt fællesskab med en aktiv personaleforening og mangeartede sociale aktiviteter. Vi tilbyder gode kantineforhold med frivillig madordning og kaffe-, the- og frugtordning. Løn, pension og arbejdsforhold i henhold til overenskomsten på det kommunale område, der vil matche dine kvalifikationer. Der er flextid.

Skal det være dig?

Så send hurtigst muligt, men senest den 3. januar 2022 din ansøgning og CV via jobsøgningsfunktionen på vores hjemmeside www.flexdanmark.dk

Vi anvender talenttest og der skal forevises straffeattest ved ansættelse.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Birgitte Mejlsted Hansen på telefon 40 70 50 00 eller på mail bmh@flexdanmark.dk

Vil du vide mere om FlexDanmark, se vores fælles ledelsesgrundlag og din måske kommende leder Birgitte Mejlsted Hansens personlige ledelsesgrundlag, finder du det på vores hjemmeside www.flexdanmark.dk

Samtaler afholdes den 6. og 7. Januar 2022, og evt. 2. samtale den 14. Januar 2022.

Om FlexDanmark

FlexDanmark er ejet af Danmarks fem største trafikselskaber. I samarbejde med trafikselskabernes leverandører og kunder, udvikler og implementerer vi nye services til flextrafik. Flextrafik er trafikselskabernes tilbud om at levere kritisk, individuel personbefordring med kollektiv mobilitet. I flextrafikken starter der i gennemsnit en rejse hvert tredje sekund. Vi håndterer kritisk systemunderstøttelse, systemovervågning og -support af flextrafik-systemerne. Flextrafikken er planlagt fleksibelt efter passagerernes behov. FlexDanmark driver endvidere et ContactCenter, hvor vi håndterer bestillingsmodtagelse og trafikstyring til trafikselskabernes flextrafik.

FlexDanmark har et årligt budget på ca. 75 mio. kr. Vi hjælper vores ejere med at gennemføre flextrafik-kørsel for over 1 mia. kr. om året. Vi er en organisation med knap 120 ansatte, der stræber efter fælles succes med forankring i vores værdier.


Ansøgningsfrist: 3. januar 2022