IT Manager

Er du PARAT til, at hjælpe os med koordinering og videreudvikling af vores IT-drift, -udvikling og -arkitektur?

Så er vi PARAT til at blive din nye arbejdsplads. PARAT er sammensat af ordene i vores værdigrundlag: Problemløsende, Aktiv, Resultatskabende, Ansvarlig og Tillidsfuld tilgang til opgaver, samarbejdspartnere og kolleger.

Om jobbet

Du får det faglige ansvar for FlexDanmarks 3 vigtige områder: IT-drift, -udvikling og -arkitektur sammen med 12 erfarne specialister og 1 – 2 elever. Du bringer din operationelle erfaring indenfor de 3 områder i spil ved koordinering og videreudvikling af FlexDanmarks IT-område der er fundament for FlexDanmark og FlexDanmarks ejere. Du får IT-driftsvagt hver 5. uge Der er ikke personaleledelse i stillingen.

Om dig

Du er en skarp IT-profil med operationel erfaring indenfor IT-drift, -udvikling og -arkitektur

Du har tyngden og lysten til at tage det faglige ansvar

Du går i dybden og i bredden på IT-området afhængig af behovet

Du er IT-eksperten med viden og interesse ift. trends og udviklingen

Du udarbejder roadmaps indenfor både IT-drift, -udvikling og -arkitektur

Du forstår samfundskritisk systemdrift og udvikling til at understøtte kompleks planlægning

Det er positivt, hvis du på udviklingssiden har erfaring i Microservices, Java (spring boot), CI/CD, Linux, PostgreSQL Elastic search, Kibana, MS SQL, Sonic ESB, Mule, PHP, SOAP API og REST API. På driftssiden er det væsentligt med erfaring i Microsoft WSUS, VMware infrastruktur, Kubernetes infrastruktur, netværksinfrastruktur, backup, Mulesoft, sikkerhedsopdateringer, firewall, systemopdatering, infrastruktur, AD-styring og ADFS-udveksling. 

Du har kendskab til ITIL-principperne

Du har måske en datamatikeruddannelse i rygsækken, med gennemførte enterprisearkitekt forløb eller du kan være software ingeniør med talent for koordinering.

Hos os får du

En selvstændig stilling i en moderne virksomhed, som udfolder sig i skønne lokaler og omgivelser centralt beliggende i Aalborg. Du får godt 120 kolleger. Vi har sammen et solidt fællesskab med en aktiv personaleforening og mangeartede sociale aktiviteter. Vi tilbyder gode kantineforhold med frivillig madordning og kaffe-, the- og frugtordning. Vi matcher dine kvalifikationer gennem løn, pension og arbejdsforhold i henhold til overenskomsten på det kommunale område.

Skal det være dig?

Så send hurtigst muligt din ansøgning og CV via jobsøgningsfunktionen på vores hjemmeside www.flexdanmark.dk

Vi anvender talenttest og der skal forevises straffeattest ved ansættelse.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for IT og compliance, Birgitte Mejlsted Hansen på telefon 40705000 eller på mail bmh@flexdanmark.dk

Vil du vide mere om FlexDanmark, se vores fælles ledelsesgrundlag og Birgitte Mejlsted Hansens personlige ledelsesgrundlag, finder du det på vores hjemmeside www.flexdanmark.dk

Samtaler afholdes løbende. Så snart vi har fundet rette kandidat nedtages stillingsopslaget. Så skynd dig at få ansøgningen af sted.                      

Om FlexDanmark

FlexDanmark er ejet af Danmarks fem største trafikselskaber. I samarbejde med trafikselskabernes leverandører og kunder, udvikler og implementerer vi nye services til flextrafik. Flextrafik er trafikselskabernes tilbud om at levere kritisk, individuel personbefordring med kollektiv mobilitet. I flextrafikken starter der i gennemsnit en rejse hvert tredje sekund. Vi håndterer kritisk systemunderstøttelse, systemovervågning og -support af flextrafik-systemerne. Flextrafikken er planlagt fleksibelt efter passagerernes behov. FlexDanmark driver endvidere et ContactCenter, hvor vi håndterer bestillingsmodtagelse og trafikstyring til trafikselskabernes flextrafik.

FlexDanmark har et årligt budget på ca. 75 mio. kr. Vi hjælper vores ejere med at gennemføre flextrafik-kørsel for over 1 mia. kr. om året. Vi er en organisation med knap 120 ansatte, der stræber efter fælles succes med forankring i vores værdier.